Sukkertang

Introduktion

Sukkertang, der er en brunalge, forekommer over næsten hele landet, på dybder fra 0.5 til 30 meter. Den latinske betegnelse er Saccharina latissima og den hører ind under gruppen der har betegnelsen “Kelp”.

Kan købes her eller du kan kontakte os hvis du ønsker at købe det frisk

Udseende

Sukkertang er ét stort blad og kan blive omkring 3 meter langt. Jo ældre sukkertang bliver, jo tykkere og mere læderagtig bliver den. Mange foretrækker at spise tangen i forårsperioden, hvor strukturen stadig er tynd og nem at tygge.

Sukkertang har hæfterødder, der klæber sig fast til sten eller andre faste overflader under vandet. Sukkertang, der er mørk ned igennem midten, vil kunne ses i efterår-/vinterperioderne, hvor den er i det fertile stadie På det tidspunkt er tangen klar til at smide nye tangspore. Selvom det fertile stadig er påbegyndt, kan sukkertangen sagtens spises.

Levevilkår

Sukkertang har strenge krav til sit levested. Vandtemperaturen skal være imellem 2 og 15 grader, og så længe temperaturen er under 15 grader vokser den. Ved 15 til 20 grader stopper væksten helt, og ved 20+ grader i en længer periode, begynder tangen at dø og går nærmest i opløsning.

Dette skete f.eks. i sommeren 2018. Her forsvandt sukkertangen i store områder af de danske farvande, grunder den meget varme sommer. Da sukkertangen er en flerårig alge, tager det også længere tid for den, igen at etablere sig.

Ligesom temperaturen spiller en rolle, så gør saltindholdet det også. Havvandet skal have et saltindhold på mindst 17‰ før sukkertangen trives optimalt. Her er det vigtigt at huske, at jo dybere i vandsøjlen man befinder sig, jo mere salt er der i vandet. DMI har en oversigt over salt i vandet omkring Danmark

Det er vigtigt at huske, at sukkertang ligesom alle andre typer af tang tilpasser sig forskellige levesteder, det vil sige, at variationer i forhold til de overnævnte kriterier vil kunne ses.

[widgets_on_pages id=”Sukkertang – opskrifter på tangtype siden”]

Indholdsstoffer

Sukkertang er kendt for sit høje indhold af mannitol, som er et sødt stof, heraf navnet sukkertang. Ligesom andre kelptyper indholder sukkertang store mængder iod. Iod er som sådan ikke et problem, hvis det indtages i fornuftige mængder (ligesom alt andet). Dog er det vigtigt, at gravide og folk med problemer med skjoldbruskkirtlen er ekstra opmærksomme.

Næringsdeklarationen herunder, er udtaget i foråret 2018 i Odsherred. Det ses, at fedtindholdet er utrolig lavt, proteinindholdet er “kun” 5%, dette skyldes at det stadig er tidligt på sæsonen. Senere på året vil denne stige til op imod 13-15%. Det er også vigtigt at bide mærke i det høje kostfiberindhold.

Næringsdeklaration af sukkertang

Smag og konsistens

Det er vigtigt at skelne imellem den friske tang og det tørret, da smagen og konsistensen er meget langt fra hinanden. Hele bladet kan spises, men jo længere væk fra stilken, jo ældre og sejere er bladet.

Den friske sukkertang har en mild salt smag, med et tvist af skaldyr og lidt agurk. Konsistensen er knasende med et lidt sejt bid.

Den tørret sukkertang er mere salt, på vej imod salmiak, igen med lidt skaldyr og agurk, men også med lidt sødme og umami. Konsistensen er knitrende sprød men stadig lidt bøjelig

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0