Kassefyld

Kassefyld af højeste naturlige kvalitet. I Dansk Tang sælger vi som de første i Danmark CO2 neutral kassefyld. Det er ålegræs der er årsagen til at dette nu er muligt.

Gå direkte til priser på ålegræs som pakkefyld.

Her under ses kassefyldet brugt til øl. Fyldet kan både bruges til at forhindre skader under transport eller det kan bruges som dekorativt fyld i gavekurve m.m.

Ålegræs på stranden
IMG_20221019_105853 (2)

Bæredygtigt kassefyld

Almindelig bændeltang eller ålegræs (Zostéra marina) er en undervandsplante med 50-100 cm lange stængler, som mange fejlagtigt betegner som tang, for den hører til klassen enkimbladede. Ålegræs har rødder og minder om kvikgræs. Når det blæser og knækker græsset ofte af og disse lander på strandene i store mængder.

Det er ålegræs som skyller ind på kyster og strande i Danmark som vi bruger. Det er altså IKKE høstet i vandet. Der er primært i sommer og efteråret at store mængder ålegræs skyller i land. Det sker i forbindelse med at de lange grønne blade falder af lige som blade på træerne. I Odsherred kommune er ålegræs til stor gene på det mange flotte badestrande. Der er et 100% naturmateriale, der, når det står i vandet optager næringsstoffer og CO2. Det er allergivenligt og modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Tørringen foregår i vind og sol.

Ålegræs

Vi har i lang tid brugt det til indpakning og foring af forsendelser, gavekasse og gavekurve, altså en god beskyttelse af varerne. Det lugter ikke, men har en mild saltet hø duft.
Når forsendelsen er kommet frem, smides ålegræsset ud i haven, altankassen eller i krukkerne. Her virker det som et dækkende lang imod ukrudt, samtidig med at det også holder på fugten. Det afgiver også mineraler, vitaminer og næringsstoffer(gødning), til gavn for blomster og planter. Det kan næste ikke være mere bæredygtigt.

Ålegræsset leveres presset i en balle og vejer mellem 6 og 7 kg.
Ved normalt brug fylder ålegræsset mellem 1.1 og 1.3 m³
Ålegræsset leveres i en papkasse, som er FSC mix certificeret, det vil sige at den kommer fra bæredygtigt skovbrug.

Historien om ålegræs

Før i tiden blev ålegræs brugt som isolering på roekuler eller som gødning på markene. Ofte have landmænd sankeret til at hente ålegræs når det havde stormet. Det er også kendt, at ålegræs kan bruges til tage (mest udbredt på Læsø), men også til fyld i dyner/hovedpuder eller til isolering. Stedet hvor vi i dag har firma, er i det tidligere Psykiatrihospital i Nykøbing Sjælland, her var fyldet i de første dyner lavet af ålegræs.

Psykiatriske museum dyner og hovedpuder
Billede af patienter med dyne og hovedpuder lavet af ålegræs. (Foto: Nykøbing Sj. Psykiatriske museum)
Ålegræs ved havet i Odsherred

Under 2. verdenskrig forsøgte man at anvende ålegræs som erstatning for tobak i cigarer af mærket Zostera. Man dette var umiddelbart ingen succes.
Indtil 1960´erne var ålegræs et meget brugt naturmateriale. Men vores bevidsthed om at bruge naturens egne materialer, har fået efterspørgslen på ålegræs til at stige igen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0