Vi skylder jer en stor tak!

CLaus henriksen med produkter fra Dansk Tang

Claus Henriksen

Claus Henriksen har siden 2008 været chefkok på det ypperligste spisested i Odsherred, Dragsholm Slot. Dragsholm Slot ligger midt i det smukke Odsherred. På det 800-årige slot mødes fortid, nutid og fremtid i et harmonisk samspil mellem historie, teori og gastronomi. Slottet skal både ses og smages. Historien om slottet, er helt speciel, og viser hvilken vigtighed stedet har for Odsherred.
Omkring 10-års alderen fik Claus Henriksen smag for kokkefaget. Det fortælles det begyndte med en hjemmebagt brunsviger i familiens køkken. Herefter fortsatte det med den obligatoriske læretid på Hotel- og Restaurantskolen. Lokalt har han blandt andet stået bag potterne og panderne i køkkenet på Lodsoldermandsgaarden i Rørvig. Senere kom han til steder som Søllerød Kro, Jan Hurtigkarl i Ålsgårde og hos Michel Michaud på Marie Louise i Odense. I Oslo var han kort i køkkenet på den nu hedengangne restaurant Bagatelle. Her passede Eyvind Hellstrøm på sine to Michelin-stjerner. Herefter gik turen hjem til dejlige Danmark til blandt andet Noma og Formel B, før rejsen gik til slottet i Odsherred.
Dragsholm Slot som helhed og Claus Henriksen i særdeleshed har formodet at sætte det Nordiske køkken på landkortet. Slottets to anerkendte og prisvindende restauranter baserer sæsonens menuer på årstidernes råvarer fra Baronens inddæmmede Lammefjorden også kaldet Danmarks største køkkenhave.

Søren Wiuff - Dansk Tang

Søren Wiuff

Uden at fornærme nogen, kan man med rette kalde Søren Wiuff for grøntsagsnørden fra Lammefjorden. Stedet hvor de mange traditionelle og samtidig nye spændende grøntsager gror er på jordene ved Søren Wiuffs fædrene gård, Brogård, der ligger sydligst på Lammefjorden ved kystlinien mod Gislinge. Her er jorden sandet, ofte meget sandet, men med næringsrigt dynd to-tre meter nede. Altså en helt speciel jord og det er netop jorden på Lammefjorden der gør stedet så specielt.
Søren Wiuff er blandt andet kendt for asparges, den første grønsag bønderne begyndte at dyrke da Lammefjorden blev inddæmmet. Aspargesen kunne klare den saltholdige undergrund og den blev en stor råvare gennem 1950’erne og 60-erne for området og også på Brogård. Omkring 1970 stoppede aspargesfesten ret brat; det kunne bedre betale sig at dyrke især gulerødder og kartofler. Men Søren bragte asparges tilbage på landkortet, da han fik lov at høste frø på nabogården i vinteren 1982. Herefter gik det hurtigt og Søren Wiuff kørte rundt og tilbød produktet til de københavnske restauranter. Projektet lykkes og resultatet ses i dag. Han fik foden ind hos blandt andre Franz Stockhammer på l´Alsace i Ny Østergade og hos Jens Andersen, chefkok, Divan 2 i Tivoli. ”De to gav mig grundgnisten til at køre på med asparges og alt det andet bras, det efterhånden er blevet til” har Søren Wiuff udtalt. Samarbejdet består af gensidig sparring omkring nye tiltag, og ligeledes bliver Wiuff grøntsager brugt i Dansk Tangs produkter.

Sidinge gaarbutik logo

Sidinge Gårdbutik

Den største producent i Odsherred er Sidinge Gårdbutik. Gårdbutikken er samtidig er med til at sætte Odsherred på landkortet inden for lokal producerede fødevarer. Frugtplantagen ligger i hjertet af Odsherred i landsbyen Sidinge. Sidinge Gårdbutik og Frugtplantage ejes og drives af Mogens Bentzen, der også er formand for foreningen FIO. FIO er en forening for fødevarerproducenter i Odsherred.
Sammen med sine ansatte, står Mogens Bentzen for den daglige drift og udvikling af produktionen af alle sine kvalitetsprodukter. Produkterne er baseret på egne og lokale frugter og grøntsager. Fødevareproduktionen foregår i gårdens bygninger, hvor der er oprettet et moderne produktionsanlæg. Stedet har en stor hyggelig gårdbutik indrettet i de gamle staldbygninger. Hos Sidinge Gårdbutik og Frugtplantage sælges de egenproducerede produkter. Disse produkter sælges også i flere delikatessebutikker over hele Danmark. Desuden har Sidinge Gårdbutik og Frugtplantage det største osteudvalg i Odsherred og det er med oste modnet på eget ostelager.

NCLF logo

National center for lokale fødevarer

Når man starter en ny virksomhed, er netværk en vigtig ting. Man har nogle fantastiske produkter og ideer, men netværket er noget skal arbejdes for. Her var NCLF og er stadig en vigtig partner. Som de skriver på deres hjemmesiden – ”Vi kobler forbrugere, gastronomi og landbrug – og vi udvikler forretningsmodeller, der gør en forskel i lokalområdet.” Mere præcist kan det ikke beskrives. Inden vi startede, kunne man ikke finde en drejebog i drift af et tangfirma. Men produktet og lysten var der, men netværket skulle bygges op og forretningsmodellerne tilrettes i forhold til at det var havets grøntsager vi have med at gøre. Jesper Zeihlund er en del af vores advisory board og har på den måde medvirket til at vi kunne komme i gang med denne lidt specielle fødevare. Vi har oplevet alle medarbejder optræde meget professionelle inden for deres fagområder til stor gavn for Dansk Tang. Specielt inden for gastronomi, hotel og catering, har vi nydt godt af NCLF´s kompetencer.

Shopping Cart
There are no products in the cart!
Subtotal
DKK 0,00
Total
DKK 0,00
Continue Shopping
0