Klimamad

Klimamad

Blæretang tegning

Blæretang tegning

Tangen skal hjælpe
med en hel ny tankegang

Igennem de seneste fire år har vi i Dansk Tang arbejdet imod en mere bæredygtig tilgang til mad. Globalt og nationalt ser vi klimaudfordringer som aldrig før. Mad og drikke udgør over tre tons CO2, pr dansker, pr. år!

I 2050 skal hver indbyggers CO2 udledning være på netop tre tons, i dag bruger vi alene denne mængde, kun på mad og drikke.

Hjælp dig selv, dine børn og de mennesker, som i fremtiden skal være på den planet som vi er ved at ødelægge!

“Klimamad behøver hverken kræve mere, smage dårligere eller se kedeligere ud. Med små simple tips og tricks kan din mad hurtigt udvikle sig en en mere klimavenlig retning.”

Tang som klimamad

Derfor skal tang være løsningen

Bæredygtighed

Forestil dig en afgrøde der hverken kræver sprøjtegifte, traktorer eller diselmotorer. En afgrøde som ikke vandes og som optager meget mere CO2 end landplanter.
Så har du tang

CO2 udledning

% Neutral

Indholdsstoffer

Tangs indholdsstoffer er i en liga for sig, i forhold til frugt og grønt indeholder tang mellem 10 og 100 gange så mange vitaminer og mineraler.

Vitaminer og mineraler i forhold til frugt og grønt

%

Vækstrater

Tang og alger er nogle af de hurtigst voksende organismer på jorden, f.eks. kan havsalat fordoble sin biomasse på bare fem dage.

Vækst pr. dag

%

En lækker salat med en dejlig syrlig cream. Det hele toppet med dejlig syltet og mør Gracilaria tang.

En fiske-lasagne lavet med lækker lys fisk, med havsalat som “pasta plader” og toppet med rosenblade og sød blomkålstang.

To eksempler på klimamad – Lavet af Francis Cardenau, Claus Henriksen og Søren Wiuff under tangfestivallen 2019

Hvilke mål nåede vi i 2019?

Alt stødabsorberende indhold i forsendelser består nu af havets eget ålegræs.

Dyrkning af to forskellige tangtyper er påbegyndt i åbent vand.

Alt overskuds tang bliver nu udnyttet, enten til gødning eller til hestefoder.

Klimamad – og det skal være nu!

Vores planet har brug for hjælp. Den er ikke ikke lavet til, at vi skal transportere avocado fra Mexico til Danmark, flyve gemmen tidszoner for at holde møder, eller opdrætte kvæg så udbytte kommer før dyrevelfærd!

Et lille land som Danmark spiler kun en lille rolle i det samlede CO2 regnskab, men med et lille land hører også muligheden for en hurtigere opstilling, og derved en mulighed for at være foregangsland.

Der skal handles nu, og du SKAL være med!



Køb lokalt









Spis mindre kød eller stop fuldkommen!



Køb lokalt

Spis mindre kød, eller stop fuldkommen

Undgå madspild

Undgå madspild

dykker

Forstå tangs CO2 optag

CO2 formel
Kulstof(C) med dobbeltbindinger til oxygen(O) som i daglig tale er ilt

Hjælp til at forstå teksten

Forstå de forskellige navne

Kulstof omtales også som “C”

Oxygen omtales både som ilt og “O”

Fotosyntese kan beskrives således

Kuldioxid +  vand  +  sollys  =>  druesukker  +  ilt
og omskrevet til kemisk formel
6 CO2 + 6 H2O + energi =>  C6H12O6 + 6 O2

Druesukker – eller glukose som det hedder – kan omdannes til stivelse – som sammen med næringsstoffer fra havet bygges om til alle de andre stoffer, som tangen består af. På denne måde akkumulere tangen CO2, eller retter C hvorved O2 bliver frigivet som ren ilt.

Respiration kan beskrives således

Respiration er groft sagt det modsatte af fotosyntese C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi

Det sker når planten/algen ikke modtager nok sollys til at kunne danne fotosyntese. Så længe planten vokser er der mindre respiration end der er fotosyntese.

Molar masse

Mol er en måde at udtrykke et antal på. Et mol er 6,02214076 × 10^23 af de atomer eller den kemiske forbindelse vi snakker om.

Kulstof har en molarmasse på 12 gram(g/mol). Dette betyder at en mol af kulstofatomer, vejer 12 gram.

Hvis vi så tager CO2 som har en molarmasse på 44 gram(g/mol), betyder det at et mol af CO2 vejer 44 gram.

Omregn til vådvægt

I teksten udregnede vi på tør tang, dog giver det ofte bedre mening at tale om den våde tang.

Tang indeholder cirka 85% vand(H2O), og vand er hovedsageligt det stof som fjernes under tøring af tangen.

Vi kan altså blot finde 15% af resultatet for tørret tang.

1800g *0.15 = 270g

Altså vil det sige, at 1 kg våd tang optager 270g kulstof.

 

Ligesom planter fra landjorden, så har tang brug for næringsstoffer og sollys, men tang har også brug for en tredje ting, nemlig havvand.

Da tang ingen rødder har skal næringsoptaget ske på en anden måde, end hvad vi traditionelt kender fra land. Havvandet som omgiver tangen indeholder en masse næringsstoffer, disse næringsstoffer optager tangen igennem bladene(cellerne) og når tangen samtidig får sollys, så vokser den, ligesom vi kender fra planter på land.

I processen hvor tangen vokser, er den også med til at optage CO2, og da tang optager næringsstoffer og sollys igennem hele “kroppen”, sker denne proces ofte meget hurtigere end hvad vi kender fra land.

Ny bliver det lidt mere teknisk, men hold øje med “Hjælp til at forstå teksten”

CO2 bestå af et Carbon atom og to Oxygen atomer, ligesom du kan se på illustrationen.

Nå algevæv opbygges sker det ved hjælp af fotosyntese, her optager tangen C atomet og bruger det til at danne sukekrstoffer, hvorefter de to Oxygen atomer bliver frigivet til fri ilt. Dette sker på samme måde som på landjorden, og kun når der er sollys. Om natten sker det modsatte “respiration”, heldivis optager tang og planter mere CO2 om dagen end det frigiver om natten.

Men hvor meget CO2 optager tangen så?

Først skal vi kigge på vægten af molekylerne.

C har molvægten 12 g/mol og O har har 16 g/mol, desuden er der to iltmolekyler i CO2
Derfor kan vi sige 12 g/mol + (16 g/mol *2)=44 g/mol

Det næste vi skal vide er, hvad vi skal gange molvægten af C med, for at få hele CO2’s vægt, som vi jo ved er 44 g/mol.

Denne udregning kan vi finde således: 44/12=3.6
3.6 er den faktor vi skal bruge til at udregne, hvor meget CO2 tang fjerner fra atmosfæren.

Vi ved altså nu, at vægt faktoren imellem C og CO2 er 3.6, og nu behøver vi ikke længere tænke på molarmasse.

Da ilten(O) ikke akkumulere sig i tangen, men bliver frigivet, regner vi derfor på C atomet, som vi fandt ud af skulle ganges med 3.6 for at få vægten af CO2.

Vi ved fra anayser af tang, at tang indholder et sted imellem 30% og 65% kulstof, men for at lave regnestykket simpelt antager vi at det er 50% kulstof(C). Denne information bruger vi nu til, at udregne hvor meget CO2 tang fjerner fra atmosfæren.

1 kg tørret tang består altså af 50% kulstof, hvilke er det samme som 500 gram.
Når tangen har optaget 500 gram kulstof har den samtidig været med til at frigive en masse ilt, en ilt som før var bundet til C atomet. Vægten af ilten som er blevet frigivet, skal vi stadig huske at medregne i den totale vægt af CO2, som er blevet reduceret fra atmosfæren.

For at udregne den totale mængde CO2, som tangen har fjernet fra atmosfæren, skal vi altså sige 500g * faktor 3,6 = 1800g

Derved ved vi altså at 1 kg tørret tang har fjernet 1.8 kg CO2 fra planeten.

Lyder det mærkeligt at i kg tørret tang kan fjerne 1.8 kg CO2?
– årsagen er helt konkret, at iltmolekylerne som ikke er en del af den tørret tang, også er “fjernet” fra at være en ødelæggende drivhusgas, og disse er som tidligere nævnt ikke en del af tangen, men blot frigivet så vi mennesker igen kan trække vejret.

Konklusion

Selvfølgelig er CO2 optag godt, men sammenlignet med træ, kan det så betale sig at dyrke tang?

Tang og træ indeholder cirka samme mængde kulstof i tørvægt.

Det gode ved træ er, at indholdet af vand er meget lavere end i tang, træ består kun af cirka 20% vand.

Det vil sige at der naturligt er mere kulstof i træ, end der er i tang, da tang indeholder cirka 85% vand.

For hver frisk kg der vokser frem, indeholder træet altså 65% mere kulstof end tangen gør, hvilke jo bør afgøre sagen, træ er bedst? eller hvad?

Nej, for vi mangler af tage højde for vækstraterne. Altså hvor hurtigt CO2’en bliver fjernet.

Desværre er det svært at sammenligne vækstraterne 1:1 og fra art til art, men et forsigtigt gæt er at tang i gennemsnit vokser omkring 30 gange hurtigere end træ. Men for en sikkerheds skyld, så regner vi med 15 gange hurtigere.

I så fald vil tang altså nå at danne 300% tørstof når træ har dannet 85%.

Det vil altså sige, at tangmarker er over tre gange så gode til at fjerne CO2, som skove på land.

Endnu en ting som kunne tale i tangs favør er, at tang kan vokse meget tættere end træer, dog har vi valgt at undlade dette, for ikke at indrage endnu flere faktorer.

I Dansk tang skal vi stadig gøre endnu mere forklimaet.
Vores mål for 2020 er:

I slutningen af tredje kvartal skal vi kun at have elbiler.

Reducer mængden af transportemballage.

Denne emballage skal i endnu højere grad genbruges. I dag er vores rekord at genanvende den samme emballage til 31 forskellige leveringer. Det skal gøres endnu bedre.

 

12% rabat til nye kunder!Vi vil så gerne have dig med på denne bæredygtige rejse!

Så hvis du giver os lov, så sender vi én mail om måneden med nyheder fra os, og som tak giver vi 12% på dit første køb!*

Du kan afmelde dig til en hver tid nederst i vores mails.

*Gælder ikke gavekort

Shopping Cart
There are no products in the cart!
Subtotal
DKK 0,00
Continue Shopping
0