Klimamad

Klimamad

Blæretang tegning

Blæretang tegning

Tang skal hjælpe
med en helt ny tankegang

Igennem de seneste fire år har vi i Dansk Tang arbejdet imod en mere bæredygtig tilgang til mad. Globalt og nationalt ser vi klimaudfordringer som aldrig før. Mad og drikke udleder over tre tons CO2 pr. dansker, pr. år!

I 2050 skal hver indbyggers CO2-udledning være på max tre tons, i dag bruger vi alene denne mængde på mad og drikke.

Hjælp dig selv, dine børn og de mennesker, som i fremtiden skal leve på den planet som vi er ved at ødelægge!

“Klimamad behøver hverken kræve mere, smage dårligere eller se kedeligere ud. Med små simple tips og tricks kan din mad hurtigt udvikle sig en en mere klimavenlig retning.”

Tang som klimamad

Derfor er tang løsningen

Bæredygtighed

Forestil dig en afgrøde, der hverken kræver sprøjtegifte, traktorer eller dieselmotorer. En afgrøde som ikke skal vandes og som optager meget mere CO2 end landplanter.
Så har du tang

CO2 udledning

% Neutral

Indholdsstoffer

Tangs næringsstoffer er i en liga for sig. Tang indeholder mellem 10 og 100 gange så mange vitaminer og mineraler som frugt og grønt.

Vitaminer og mineraler i forhold til frugt og grønt

%

Vækstrater

Tang og alger er nogle af de hurtigst voksende organismer på jorden, f.eks. kan havsalat fordoble sin biomasse på bare fem dage.

Vækst pr. dag

%

En lækker salat med en dejlig syrlig creme. Det hele toppet med velsmagende syltet og mør Gracilariatang.

En fiske-lasagne lavet med lækker lys fisk, med havsalat som pastaplader, toppet med rosenblade og sød blomkålstang.

To eksempler på klimamad – Lavet af Francis Cardenau, Claus Henriksen og Søren Wiuff under Tangfestivallen 2019

Hvilke mål nåede vi i 2019?

Alt stødabsorberende indhold i forsendelser består nu af havets eget ålegræs.

Dyrkning af to forskellige tangtyper er påbegyndt i åbent vand.

Alt overskuds-tang bliver nu udnyttet, enten til gødning eller til hestefoder.

Klimamad – og det skal være nu!

Vores planet har brug for hjælp. Den er ikke ikke lavet til, at vi skal transportere avocado fra Mexico til Danmark, flyve gemmen tidszoner for at holde møder, eller opdrætte kvæg så udbytte kommer før dyrevelfærd!

Et lille land som Danmark spiler kun en lille rolle i det samlede CO2 regnskab, men med et lille land hører også muligheden for en hurtigere opstilling, og derved en mulighed for at være foregangsland.

Der skal handles nu, og du SKAL være med!



Køb lokalt









Spis mindre kød eller stop fuldkommen!



Køb lokalt

Spis mindre kød, eller stop fuldkommen

Undgå madspild

Undgå madspild

dykker

Forstå tangs CO2 optag

CO2 formel
Kulstof(C) med dobbeltbindinger til oxygen(O) som i daglig tale er ilt

Hjælp til at forstå teksten

Forstå de forskellige navne

Kulstof omtales også som “C”

Oxygen omtales både som ilt og “O”

Fotosyntese kan beskrives således

Kuldioxid +  vand  +  sollys  =>  druesukker  +  ilt
og omskrevet til kemisk formel
6 CO2 + 6 H2O + energi =>  C6H12O6 + 6 O2

Druesukker – eller glukose, som det hedder – omdannes til stivelse – som sammen med næringsstoffer fra havet bygges om til alle de andre stoffer, som tang består af. På denne måde binder tangen CO2, eller retter C, hvorved O2 bliver frigivet som ren ilt.

Respiration kan beskrives således

Respiration er groft sagt det modsatte af fotosyntese C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi

Det sker når planten/algen ikke modtager nok sollys til at kunne danne fotosyntese. Så længe planten vokser er der mindre respiration end der er fotosyntese.

Molarmasse

Mol er en måde at udtrykke et antal på. Et mol er 6,02214076 × 10^23 af de atomer eller den kemiske forbindelse vi snakker om.

Kulstof har en molarmasse på 12 gram(g/mol). Dette betyder at en mol af kulstofatomer, vejer 12 gram.

Hvis vi så tager CO2 som har en molarmasse på 44 gram(g/mol), betyder det at et mol af CO2 vejer 44 gram.

Omregn til vådvægt

I teksten udregnede vi på tør tang, dog giver det ofte bedre mening at tale om den våde tang.

Tang indeholder cirka 85% vand(H2O), og vand er hovedsageligt det stof som fjernes under tørring af tangen.

Vi skal altså finde 15% af resultatet for tørret tang.

1800g *0.15 = 270g

Altså vil det sige, at 1 kg våd tang optager 270g kulstof.

 

Ligesom planter fra landjorden, så har tang brug for næringsstoffer og sollys, men tang har også brug for en tredje ting, nemlig havvand.

Da tang ingen rødder har, så skal næringsoptagelsen ske på en anden måde, end vi kender fra landplanter. Havvandet som omgiver tangen indeholder en masse næringsstoffer, disse næringsstoffer optager tangen igennem bladene(cellerne) og når tangen samtidig får sollys, så vokser den, ligesom vi kender fra planter på land.

I processen hvor tangen vokser, er den også med til at optage CO2, og da tang optager næringsstoffer og sollys igennem hele “kroppen”, sker denne proces ofte meget hurtigere end vi kender fra land.

Ny bliver det lidt mere teknisk, men hold øje med “Hjælp til at forstå teksten”

CO2 bestå af et Carbon atom og to Oxygen atomer, ligesom du kan se på illustrationen.

Når algevæv opbygges, sker det ved hjælp af fotosyntese. Her optager tangen C atomet og bruger det til at danne sukkerstoffer, hvorefter de to Oxygen atomer bliver frigivet til fri ilt. Dette sker på samme måde som på landjorden, og kun når der er sollys. Om natten sker det modsatte: “respiration”, heldigvis optager tang og planter mere CO2 om dagen, end de frigiver om natten.

Men hvor meget CO2 optager tangen så?

Først skal vi kigge på vægten af molekylerne.

C har molvægten 12 g/mol og O har har 16 g/mol, desuden er der to iltmolekyler i CO2

Derfor kan vi sige 12 g/mol + (16 g/mol *2)=44 g/mol

Det næste vi skal vide er, hvad vi skal gange molvægten af C med, for at få hele CO2’s vægt, som vi jo ved er 44 g/mol.

Denne udregning kan vi finde således: 44/12=3,6

3.6 er den faktor vi skal bruge til at udregne, hvor meget CO2 tang fjerner fra atmosfæren.

Vi ved altså nu, at vægtfaktoren mellem C og CO2 er 3,6, og nu behøver vi ikke længere tænke på molarmasse.

Da ilten(O) ikke bindes i tangen, men bliver frigivet, regner vi derfor kun på C atomet, som vi fandt ud af skulle ganges med 3,6 for at få vægten af CO2.

Vi ved fra analyser af tørret tang, at det består af et sted mellem 30% og 65% kulstof, men for at lave regnestykket simpelt, så sætter vi, at tang består af 50% kulstof(C). Denne information bruger vi nu til, at udregne hvor meget CO2 tang fjerner fra atmosfæren.

1 kg tørret tang består altså af 50% kulstof, hvilke er det samme som 500 gram.
Når tangen har optaget 500 gram kulstof, har den samtidig været med til at frigive en masse ilt, en ilt som før var bundet til C atomet. Vægten af ilten som er blevet frigivet, skal vi stadig huske at medregne i den totale vægt af CO2, som er blevet reduceret fra atmosfæren.

For at beregne den totale mængde CO2, som tangen har fjernet fra atmosfæren, skal vi altså sige 500g * faktor 3,6 = 1800g

Derved ved vi altså at 1 kg tørret tang har fjernet 1.8 kg CO2 fra planeten.

Lyder det mærkeligt at 1 kg tørret tang kan fjerne 1.8 kg CO2?

Forklaringen er, at iltmolekylerne, som ikke bliver optaget af tangen, også er “fjernet” fra at være en ødelæggende drivhusgas, og derved frigivet som ilt, så vi mennesker igen kan trække vejret.

Delkonklusion 1

Vi ser på vækstraten på træer vs. havsalat

Selvfølgelig er CO2 optag godt, men sammenlignet med træer, kan det så betale sig at dyrke tang?

Tang og træ indeholder cirka samme mængde kulstof i tørvægt.

Det gode ved træ er, at indholdet af vand er meget lavere end i tang, træ indeholder kun af cirka 25% vand.

Det vil sige at der naturligt er mere kulstof i træ, end der er i tang, da tang indeholder cirka 85% vand.

For hver frisk kg der vokser frem, indeholder træet altså 65% mere kulstof end tangen gør, hvilket jo bør afgøre sagen, træ er bedst? eller hvad?

Nej, for vi mangler at tage højde for vækstraterne. Altså hvor hurtigt CO2’en bliver fjernet.

Desværre er det svært at sammenligne vækstraterne 1:1 og fra art til art, men et forsigtigt gæt er at tang i gennemsnit vokser omkring 30 gange hurtigere end træ. Men for en sikkerheds skyld, så regner vi med 15 gange hurtigere.

I så fald vil tang altså nå at danne 300% tørstof når træ har dannet 85%. Dette vil primært gælde for en tangtype som havsalat som vokser utrolig hurtigt.

Under de bedste forhold kan havsalat danne en biomasse på omkring 40 tons/hektar, 3-4 gange på et godt år, hvilket er omkring 135 ton / hektar / år.

Det vil altså sige, at “tangskove” er over tre gange så gode til at fjerne CO2, som skove på land, hvis man ser på vækstraten.

Men selv om denne foreløbige konklusion ikke er forkert, så er der stadig flere faktorer, vi er nødt til at tage højde for.

Delkonklusion 2

Vi ser på udbytte pr. areal ved sukkertangskov vs. træskov

Tangskove

1. Vokser med samme hastighed hvert år. En normal vækstsæson er på 6 måneder, hvorefter der kan dyrkes en anden type tang i de næste 6 måneder. Altså kan der høstes to gange om året på samme areal. Dette er under optimale forhold, hvilket der stadig forskes meget i.

2. Tang kan vokse utrolig tæt, omkring 5 km line pr. hektar er ikke usandsynligt*. Noget tang kan dyrkes på liner, mens anden tang dyrkes bedst i kar på land.

3. Et gennemsnit i udbytte af tang pr. meter line i de nordiske lande er på omkring 6 kg/meter/høst line**.

Træskove

1. Vokser med forskellige hastighed fra år til år, de første mange år bliver træerne hele tiden bedre til at optage Carbon. Normalt optager danske træer mest carbon, når de er mellem 40 og 60 år gamle.

2. Træer har brug for god plads omkring sig, men kan til gengæld blive højere end de fleste typer tang. Omkring 450 fuldvoksne træer pr hektar vil være ganske normalt*.

3. Et normalt fuldvokset dansk træ vejer omkring 1,5 ton efter omkring 80 år**.

Tegnforklaring: *- lille usikkerhed ** – usikkert men sandsynligt *** – stor usikkerhed

Usikkerheden beror på at tallene varierer fra år til år og fra art til art. Vi har brugt bedst mulig data, men ligger du inde med mere præcise data, så må du meget gerne kontakte os og fortælle om dem.

En hektar = 100×100 meter

Tangskove

På en hektar kan vi have 5000 meter line, hvorpå der kan vokse tang. Denne tang vil over et år bestå af to forskellige typer tang. Et samlet udbytte vil derfor være omkring 10kg pr. m pr. sæson**.

Omregnet til en hel hektar får vi 10 kg pr. m pr. år * 5000 m = 50.000 kg/år

Tang indeholder 85% vand, og vi vil gerne kende tørvægten, derfor 50.000 kg/år * 0.15 tørvægt = 7500 kg/tørvægt/år.

Nu ganger vi bare med 3,6 for at kende selve mængden af den fjernede CO2

7500kg * 3,6 = 27.000 kg / CO2

Træskove

I begyndelsen vil træet vokse utrolig langsomt målt i masse, så lad os i stedet udregne et gennemsnit over 80 år.

Hvis et træ vejer 1,5 ton og det tager 80 år, vil det i gennemsnit vokse 1500 kg/80 år = 18.75 kg/år

Der kan stå 450 træer på en hektar*. Derved har træskoven en årlig vækst i masse, pr hektar som hedder 18.75 kg/år * 450 træer = 8438 kg/år

Træer indeholder som tidligere nævnt omkring 25% vand, derfor 8438 kg/år * 0,8 tørvægt = 6750 kg/tørvægt/år

Ligesom med tangen ganger vi bare med 3,6 for at kende mængden af den fjernede CO2

6750kg * 3,6 = 24300 kg / CO2‬

Så hvis vi kigger lidt mere på de typer af tang som er mulige at dyrke på liner i dag, så er optaget af carbon meget tæt på det samme, som i træskovene på land. Udregningerne indeholder som tidligere nævnt en del skøn, og skal derfor tages som en vejledning og ikke som et endeligt facit.

Konklusion

Hvis du stadig læser med, så bliver du nok lidt skuffet, da konklusionen på dette heller ikke er helt så enkel, som man kunne håbe.

Kigger man på de tangskove der i dag bliver dyrket (delkonklusion 2), så vil carbon optaget være tæt på det samme som i  skove på land, over en periode på op imod et århundrede. Det kræver, at tangen bliver dyrket hvert år, og at skovene bliver passet som man traditionelt vil gøre. Fordelen ved tangen er i mellemtiden at den kan spises, både af mennesker og dyr. Træerne derimod kan bruges til møbler og andet vigtigt for os mennesker.

Da tangen har en vækstrate som er ens år efter år, vil det gavne meget mere lige nu og her, at dyrke tang end at plante nye skove, men i de år hvor træet har den største vækst målt i masse, vil skovene være meget bedre end tang på liner. Sagt på en anden måde, der er ting der taler for og imod ved begge disse metoder. Det er desuden også vigtigt at huske at det stadig er nemmere og en mere kendt teknik at plante træer. Flere ting kan gå galt ved dyrkning af tang. Dette skyldes at der stadig mangler endnu bedre teknikker og ny forskning.

Kigger vi på den optimale vækstraten, altså delkonklusion 1, så er tangtypen havsalat en af de typer af tang, som virkelig kan sætte gang i klimaet på den gode måde! Grundet den enorme væksthastighed, hvor den kan fordoble ??? sin egen vægt på 7 dage, er carbon optaget meget hurtigere, end den er for træer på land.

Ulempen ved denne metode er imidlertid at den er svær at dyrke i lukkede områder på havet, da den hurtigt vil formere sig ud over disse områder og måske helt “forsvinde” hvis strømmen er stærk nok. I lukkede systemer på land er dette en metode, der forskes meget i og med gode resultater. I mange fjorde vokser der enorme mængder af havsalat om sommeren. Noget der kan være med til at ødelægge fjorden grundet iltsvind, hvis tangen ikke fjernes/høstes.

Om vinteren og tidligt forår, hvor havsalat ikke vokser i fjordene, vil der kunne dyrkes andre typer af tang eller havområderne kan bruges til andre aktiviteter.

Så når tangen vokser hurtigst og potentialet udnyttes, er det klart tang som er den mest bæredygtige måde at fjerne CO2 på. Desværre er det langt fra så let, da tang stadig er en ny ting at dyrke her i vore farvande, hvilket giver utrolig mange udfordringer.

I områder hvor havsalat vokser naturligt om sommeren, er optaget af CO2 langt større end alle andre steder, hvilket er et potentiale som bør udnyttes. Her er CO2 optaget omkring 3-4 gange så højt som i en gennemsnitlig skov.

I Dansk Tang skal vi stadig gøre endnu mere for klimaet.
Vores mål for 2020 er:

I slutningen af fjerde kvartal skal vi kun have elbiler.

Vi vil reducere mængden af transportemballage.

Denne emballage skal i endnu højere grad genbruges. I dag er vores rekord at genanvende den samme kasse til 31 forskellige leveringer. Det skal gøres endnu bedre.

 

12% rabat til nye kunder!Vi vil så gerne have dig med på denne bæredygtige rejse!

Så hvis du giver os lov, så sender vi vores månedlige nyhedsbrev, og som tak giver vi 12% på dit første køb!*

Du kan til enhver tid afmelde dig via linket nederst i nyhedsbrevet.

*Gælder ikke gavekort og specialtilbud

Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Subtotal
DKK 0,00
Fortsæt med at handle
0