Blodrød ribbeblad

Introduktion

Blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea) er en svær tilgængelig dansk tangtype. Utrolig smuk med en dejlig duft og smag, helt klart en oplevelse værd.

Vi sælger den frisk, så kontakt os hvis du vil høre mere

Udseende

Noget af det smukkeste naturen har skabt, er indiskutabelt blodrød ribbeblad. Et smukt rødt blad(løv) på op til 20 cm, som under vandet står formet som små flotte røde “buske”. De flotte røde blade udspringer fra en “stamme” som gror, ligesom det kendes fra træer på land, dog uden rod. Denne stamme bliver mindre og mindre synlig i løbet af foråret, når bladene rigtigt springer ud. Om sommeren begynder de yderste blade, som får mest sol, at blive orange og gule, hvilket kan ses på billede i midten, herunder.

Levevilkår

Fra tidlig forår til midt på sommeren er blodrød ribbeblad flottest. Bladene begynder at springe ud om vinteren, og denne proces tager nogle måneder. I løbet af foråret udvikler den sig og er nu klar til at blive høstet. I slutningen af sommeren og i løbet af efteråret, forsvinder bladene og algen overvinter derfor kun som en stamme.
Blodrød ribbeblad vokser på mellem 3 til 40 meter, og fortrækker saltindhold på over 15 promille.

Smag og konsistens

Blodrød ribbeblad er vanskelig at tørre, da udbyttet er forsvindene lille, men til gengæld er et tørret blad meget dekorativt.

Frisk ribbeblad smager intens men svær at beskrive, tilnærmelsesvis kan det beskrives som parfumeret, men på en behagelig måde. Konsistensen er porøs og nem at tykke.

Tørret ribbeblad er meget mere intens i smagen, end den friske, har samme parfumeret smag, men er bare i en hel anden skala. Konsistensen er porøs og nem nedbrydelig, da den nærmest smelter ved første bid, dog ikke hvis den når at optage fugt fra munden, hvorved den igen vil minde om den friske.

Shopping Cart
There are no products in the cart!
Subtotal
DKK 0,00
Continue Shopping
0