Pressemeddelelse: Dietz Seaweed bliver en del af Dansk Tang

Dietz Seaweed bliver en del af Dansk Tang

Pressemeddelelse:  Dietz Seaweed bliver en del af Dansk Tang

Pioneren inden for tang i Danmark, Anita Dietz Lykkegaard ejer af Dietz Seaweed, går pr. 5. september sammen med Dansk Tang. Anita Dietz Lykkegaard har ønsket at arbejde mere med madlavning, og da Dansk Tang, som kun har et år på bagen i tangverden i Danmark, på den måde hurtigere kan ekspandere inden for andet end specialbutikker i Danmark, var begge parter ikke sene om at få det formelle på plads.  

Anita Dietz Lykkegaard, har arbejdet med tang siden 2010. Hun oprettede i 2013 firmaet Dietz Seaweed, der producerer og importerer samt sælger tang på det danske marked. Den primære målgruppe har været helsekostbutikker, grossister, supermarkeder, køkkener, industrien samt enkelte specialbutikker, men naturligvis også den private forbruger. Tangarterne er kommet dels fra danske farvande dels fra Island, hvorfra den importeres. Yderligere har Dietz Seaweed beskæftiget sig med tørret dansk og islandsk tang til dagligvarehandlen, helsekostbutikker, køkkener og restauranter. Endelig har Dietz Seaweed afholdt foredrag og workshops, alt sammen indenfor området, sund kost og tang.  

Det er blandt andet ønsket, om at fortsætte arbejdet inden for området mad og event, der har fået Anita Dietz Lykkegaard til at tage beslutningen: ”Der har siden jeg mødte Dansk Tang første gang, være en god kemi, og efter at have gået og barslet lidt med ideen, forslog jeg det til Dansk Tang – og de var ikke sene til at arbejde videre med ideen. Jeg vil fortsatte mine tangevents såsom foredrag og workshops under navnet Anita Ditz.”, siger Anita Dietz Lykkegaard. 

Dansk Tang har inden for en meget kort periode gjort opmærksom på sig selv som en fødevareleverandør inden for tangbranchen. Tangfirmaet, er hjemmehørende i Odsherred, et område der i forvejen er kendt som et stort fødevareområde. Her mødte Simon Weber Marcussen, Claus Marcussen og Rasmus Friis Sørensen, stor hjælpsomhed da de i sommeren 2016 første gang lancerede deres produkter, der alle har afsæt i Odsherred. Produkterne er udviklet i tæt samarbejde med chefkok, Claus Henriksen.
Siden er det gået hurtigt og produkterne; salt, sennep, olie og Pesto – i flere varianter – kan nu købes i hele Danmark. Yderligere kommer der nye produkter bl.a. i form af øl, som i skrivende stund står i store tanke på Herslev Bryghus.
”At få kunderne og aktiviteterne i Dietz Seaweed passer perfekt ind i vores ønske om at fortsætte vores ekspanderen ind på nye forretningsområder. De områder Dietz Seaweed er førende indenfor, er markeder som vi alligevel skulle ind på” forklarer medejer Claus Marcussen. Sammenlægningen vil naturligvis også munde ud i endnu flere produkter, således har Dietz Seaweed hele 25 forskellige produkter på hylderne.
Anita Dietz Lykkegaard der er uddannet kok, bliver nu medejer af Dansk Tang, og vil i fremtiden også være med i produktudviklingen. Men primært vil Anita, som tidligere nævnt, arbejde mere med det som hun oprindeligt startede med, nemlig mad og fødevarer.
I foråret 2017 udgav Anita Dietz Lykkegaard bogen ”Tang – et hav af mad”, som blev lavet sammen med Liselotte Kira Gregers Andersen. 

Med sammenlægningen vil Dansk Tang være markedsførende inde for tangbranchen i Danmark og hurtigere være klar til at komme ud på andre markeder.   

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Anita Dietz Lykkegaard på tlf. 2097 6381 eller Claus Marcussen 4042 5398.

 

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0