Børn der spiser tang

Hos Dalgårdens Børnehus i Værløse styrer køkkenleder Pia Rousing kødgryderne. 5 dage om ugen laver hun mad til børnehave- og  vuggestuenbørn som rummer 80 børn og 20 voksne.

Her bliver der brugt tang i ungernes mad, hver dag. Tang har i mange år været den foretrukne smagsforstærker, som hun bruger i stort set alt mad, til ungerne.
”Intet slår tang. Det er den råvare, som jeg kan komme i maden, der rummer flest gode egenskaber: umamismagen, mineraler og næringsstoffer. Derfor vender jeg altid tilbage til tang”.

For Pia Rousing er tang den vigtigste råvare i køkkenet. Hendes jagt på den perfekte smagsgiver et endt ved havgrøntsagen. Tang er sundt og giver en god mæthedsfornemmelse pga. højt indhold at proteiner og kostfibre.

Køkkenlederen er ikke bleg for at del ud af hendes råd, om brugen af tang for både nybegynder og børn.

PIA ROUSINGS RÅD: Tang for begyndere
Start med krydderiblanding
Køb tørrede tang og lave krydderiblandingen i en blender, og drys den på fisk eller en salat.
Eller drys lidt i suppen eller i sovsen. Start i det små, indtil du finder den rette dosering.

Brug tang i dressinger
En hvidløgsdressing bliver kun bedre af et skud tang. Brug det tørrede tang som er blevet granuleret i blenderen. Tang lader smagen komme rundt i hele munden, og dressingen ser flot ud med lidt røde eller grønne prikker i.

Pift grøntsagsresterne op
Står du tilbage med rester af forskellige grøntsager, kan du lave en suppe ud af dem og tilsætte nogle grove tangarter, savtang og blæretang. Tang giver en fyldig smagsoplevelse uden kød.

Køkkenleder Pia, har igennem en årrække brugt tang i maden og kunne ikke forstille sig, at undværer tangsmagen som giver et boost til maden. Hun bruger det flittigt på fisk, i salater, omeletter, æggemadder, supper, tomatsovs og i brød. I køkkenmaskinen står netop nu en skål med æltet dej, som skal bages til tangbrød til børnenes eftermiddagsmad. Dejen er en almindelig brøddej, men skiller sig alligevel ud, ved at have mørkegrønne pletter fra de flager af sukkertang, som Pia Rousing har puttet i. Hun fortæller, at hun bruger mange forskellige slags tang, som hver især har forskellig smag. Mens blæretang er med til at give blomkålssuppen umamismag, giver sukkertangen brødet sødme.

Hurtigt fandt Pia Rousing også ud af, at tang har en økonomisk fordel. Hun køber mange økologiske råvarer og har ikke et særlig stort budget til, at få smag fra kød. Men med tang kan hun få maksimal smag, for næsten ingen penge.

”Børn kan lide den mad, de bliver vænnet til. Det er tarveligt at lave børnemad, som ikke smager af noget som helst. Børn kan ligesom voksne godt lide noget, der smager af noget. Hvis ikke jeg havde tang i min mad, ville den være mere fersk og kedelig. Og jeg tror ikke, at tomatsaucen og blomkålssuppen ville være så populær uden tang. Krydderier ville ikke kunne gøre det samme.” siger køkkenleder Pia Rousing.

Kilde: Kantinen.dk

Læs hele artiklen omkring børn og tang på Kantinens hjemmeside.