Vores igangværende projekter
I nedenstående ses en oversig over de projekter vi er med i
Vores fokus på forskning, innovation og introduktion af tang til nye områder har skabt et stærkt netværk gennem de projekter, vi deltager i. Vi betragtes som pionerer og first movers inden for vores branche. Gennem tæt samarbejde med andre eksperter arbejder vi løbende på at forbedre metoderne til dyrkning, forarbejdning og formidling af tang. Vores mål er at bidrage aktivt til en positiv udvikling for klima og miljø samt at skabe opmærksomhed omkring tang som en ny, bæredygtig ressource.
Længere nede kan du se vore afsluttede projekter
Støttet af :
![]()


Projektdeltagere:



(P05)
Projekttitel: Grønne proteiner: Tang og bælgfrugter som smagsgivere
Ordning: Closing Loops (Danmarks Erhvervsfremmestyrelse og Food og Bio Cluster Denmark)
Projektdeltagere:
Dansk Tang
Contempehary
Food og Bio Cluster Denmark
Om:
Der ligger et enormt potentiale i at dyrke og anvende danskproducerede bælgfrugter som menneskeføde. Dyrkningen af bælgfrugter er samtidig en vigtig brik i et mere bæredygtig landbrug, da de binder vigtige næringsstoffer i jorden og mindsker behov for kunstgødning.
Men det er en lang og tung værdikæde, som skal op i gear for at blive et virkeligt aktiv og erstatte kød med bælgfrugter i køkkenet.
Samarbejdet mellem CONTEMPEHARY og Dansk Tang forbinder primærproducenten (afsætning af bælgfrugter og tang) med produktionsleddet og afsætningen via CONTEMPEHARY.
I projektet kombineres bælgfrugter med optimal udnyttelse af tang, som også er en råvare med stort potentiale og især kendt for sin umamismag.
Trods sine mange gode egenskaber i forhold til CO2-aftryk og bæredygtighed, har også tang svært ved at finde sin plads i de fleste husholdninger.
Dansk Tang vil som en del af projektet implementere dyrkning af flere tangarter i Danmark og samtidig sikre, at hele tanghøsten anvendes – uanset udseende og størrelse på stykkerne.
I dette projekt arbejder man specifikt med at forædle frasorteret tang til produktion af smagsgivere/kondimenter og derved forvandle sidestrømmen til højkvalitetsprodukt.
Kondimenterne tilfører umami og fylde til kødløse retter og har potentiale til at reducere anvendelsen af kød i blandt andet offentlige køkkener, hvor tangkondimenterne gør retterne mere velsmagende og oplevelsesrige.
Støttet af :

Projektdeltagere :



(P06)
Projekttitel: Gracilaria, en ny art i dansk erhvervsmæssig tangproduktion
Ordning: Grøn Omstilling Akvakultur UDV
Projektdeltagere:
Dansk Tang
DTU
Aquamind
Om:
Dansk Tang har stor succes med afsætning af vildtfanget brunlig gracilariatang fra Isefjorden, og ønsker derfor at opdrætte denne fremmede art i akvakultur for bedre at kunne styre kvaliteten. Brunlig gracilariatang er vidt udbredt i Isefjorden og resten af Danmark, derfor er der ikke risiko for yderligere spredning af arten ved akvakultur i Isefjorden. Gracilaria er samtidig er udbredt tang i Asien og ved at kunne arbejde med den og dyrke den vil der samtidig også være en positiv klimavinkel på at virksomheder i Europa vil kunne hente den tæt på. Bare i Danmark er der efterspørgsel på den.
Støttet af :

Projektdeltagere :
![]()
(P08)
Projekttitel: Dyrkning af nye røde tangarter til udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion i Danmark (NyeTangArter)
Ordning: Grøn Omstilling Akvakultur UDV
Projektdeltagere:
DTU Aqua
Hidrostal A/S
Dansk Tang
Den selvejende institution Havhøst
Om:
Projektet ledes af DTU Aqua (DTU-A) og har Dansk Tang ApS (DT), Hidrostal A/S og Den selvejende institution Havhøst (Havhøst) som samarbejdspartnere. Det er DTU-A ́s rolle at lede projektet, gennemføre dyrkningstest med to nye arter indenfor rødalgerne (gracilaria og purpurhinde) på DTU ́s moderne faciliteter indenfor tangklækkeri produktion, rådgive projektets samarbejdspartnere samt afrapportere projektet. DTU-A er en af de førende vidensinstitutioner i Europa med meget erfaring indenfor dyrkning af nye røde tangarter og har omfattende erfaring med tidligere EMFF-projekter. Hidrostal er en teknologi/hardwarevirksomhed med ekspertise indenfor byggeri af akvakultursystemer. Hidrostal har bl.a. varetaget design og byggeprojekter i forbindelse med etablering af DTU Aquas nye skaldyrs- og tangklækkeri, som blev åbnet i 2021. Hidrostal har interesse i at styrke sin position i akvakulturerhvervet som på sigt kan give flere forretningsmuligheder.
DT er både tangdyrkningsproducent og Danmarks største forhandler af fersk og tørret tang og har interesse i at diversificere sin tangproduktion som på sigt kan sikre forsyningen til detail og engros, som i øjeblikket ikke kan imødekomme efterspørgslen. DT stiller sit opdrætsanlæg til rådighed for dyrkning af de nye arter og deres rolle bliver at demonstrere dyrkningspotentialer ved at foretage udsætning, tilsyn, opmålinger og høst ifbm. dyrkningen på deres havanlæg. DT skal i projektet først og fremmest agere som primærproducent, men vil via deres virke som aftager desuden vurdere biomassens kvalitet og markedspotentiale.
Havhøst er en interesseorganisation – en sammenslutning af maritime nyttehaver, NGO’er, skoler, virksomheder og ganske almindelige mennesker, der deler en kærlighed til det store blå, mad fra havet og bæredygtig udvikling. De har som mål at fremme regenerativ kultivering i havet, og at invitere så mange som muligt til at tage del i den blå-grønne omstilling. Havhøst vil via deres kontakt til de maritime nyttehaver koordinere dyrkningstest i de forskellige nyttehaver og desuden formidle projektet via deres etablerede kanaler.
Alle de involverede partnere har interesse i at understøtte en kommerciel udvikling af tangdyrkning i Danmark, da dette vil øge behovet for deres kompetencer og produkter.
Støttet af :

Projektdeltagere :

![]()
![]()
(P09)
Projekttitel: Tangdyrkning og kystfiskeri
Ordning: Grøn Omstilling Akvakultur UDV
Projektdeltagere:
Dansk Tang
Fiskerikajen Engros ApS
Den selvejende institution Havhøst
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – Producentorganisation
Om:
Forestå etablering af havmarker og tørringsfaciliteter, rådgive om drift og dyrkning samt afsætning. Desuden drive myndighedsansøgningsprocessen sammen med Havhøst samt levere liner med tangspore til kystfiskerne.
Støttet af :

Projektdeltagere :




(P10)
Projekttitel: ØkoKøs
Ordning: Grøn Omstilling Akvakultur UDV
Projektdeltagere:
Dansk Tang
DTU Aqua
FREA SPLUTIONS ApS
Venø Seafood Aps
Om:
Projektet ledes af DTU Aqua og gennemføres i samarbejde med FREA Solutions, Venø Seafood og Dansk Tang. Formålet er at udvikle og teste et landbaseret opdrætssystem til dyrkning af den røde tangart søl (Palmaria palmata). DTU Aqua står for projektledelse og gennemfører dyrkningsforsøg på egne faciliteter. FREA Solutions designer og etablerer et skræddersyet opdrætsanlæg hos Venø Seafood, som stiller areal til rådighed og står for drift og dataindsamling. Dansk Tang bidrager med viden om produktkvalitet og aftager den høstede tang. Projektet skal skabe grundlag for en mere stabil og bæredygtig produktion af søl, hvor markedet i dag er begrænset af manglende udbud snarere end efterspørgsel.
Vores afsluttede projekter
Støttet af :

Projektdeltagere:





Projekttitel: TANGO – Tang på tallerkenen i offentlige køkkener
Ordning: Plantefonden
Projektdeltagere:
Norion Consult
Bispebjerg Hospitals køkken
Københavns Kommunes EAT køkken
Dansk Tang
Kokken på kanten
Om:
Projektet vil undersøge, hvordan man kan indfase mere tang på menuen i offentlige køkkener. Projektet undersøger bl.a. muligheder, barrierer og potentialer, og dykker ned i, hvad der skal til for, at man ændrer adfærd i køkkenerne. Det gør projektet gennem en bred indsats, hvor man fokuserer på værktøjer lige fra ernæringsmæssig viden, over opskrifter og inspiration til det helt lavpraktiske i, hvordan råvaren tilbederes og rent logistisk anskaffes.





Projekttitel: Plantebaseret fisk – PLANTASTISK
Ordning: GUDP
Projektdeltagere:
Teknologisk Institut
A. Espersen
SiccaDania
KMC
Dansk Tang
Om:
Plantastisk vil udvikle nye og bæredygtige plantebaserede fiskealternativer tilpasset forbrugernes behov og dermed være med til at sikre den grønne omstilling. Virksomhederne A. Espersen, SiccaDania, KMC, Dansk Tang og 4Betterlife vil sammen med Teknologisk Institut optimere processer og udvikle innovative ingrediensløsninger til helt nye plantebaserede hvidfiskeprodukter.
Projektet omfatter udvikling af innovative ingrediensløsninger målrettet konkurrencedygtige plantebaserede fiskeprodukter, der kan øge dansk omsætning og vidensopbygning. Projektet bygger på nye ideer indenfor proces- og produktudvikling med fokus på tekstur, smag, udseende og næringsværdi. Ideerne er forbundet med tekniske og forretningsmæssige risici som mindskes med et stærkt udviklingssamarbejde på tværs af værdikæden. Ved projektets afslutning vil de deltagende virksomhedspartner i samarbejde kunne udvide forretningsgrundlaget med nye bæredygtighed procesløsninger, tilbyde nye ingrediensløsninger og plantebaserede alternativer til opnåelse af nye afsætningsmuligheder. I alt vil der blive skabt mindst 36-68 nye arbejdspladser med et samlet provenu 3 år efter projektets afslutning på omkring 300 mio. DKK. Projektets mål er at give forbrugerne et nemmere valg af grønne fødevarer og øge produktvariationen til en sund livsstil. Samtidig sørger projektet for en bedre ressourceudnyttelse, en reduktion af CO2e på over 21.000 tons/år og er miljøbevidst ved at imødekomme overfiskeri.





Projekttitel: Tempeh – en løsning til at spise sundt og klimavenligt
Ordning: GUDP
Projektdeltagere:
Contempehrary
Dansk Tang
Plant Jammer
Københavns Universitet
Professionshøjskolen Absalon
Om:
De nye kostråd sætter fokus på sundhed og klima og anbefaler, at vi spiser markant mindre kød. Tempeh er et fermenteret produkt, der fremstilles af bælgfrugter og andre proteinafgrøder, og som kan anvendes i madlavning i stedet for kød. I dag produceres og spises det kun i meget beskedent omfang i Danmark. At få tempeh ind i den danske madkultur kan således være en del af løsningen på, hvordan vi kommer til at spise mere sundt og klimavenligt. Realiseringen af målet kræver, at vi i projektet: 1) Muliggør en opskalering af tempehproduktion baseret på nordiske råvarer, herunder udvikler og optimerer fermenteringsprocesser og produktionsudstyr 2) Udvikler og tester mindst tre nye innovative tempehtyper med lokale råvarer som tang, samt optimerer kvaliteten af tempeh med fokus på anvendelse og holdbarhed 3) Faciliterer introduktion og udbredelse af tempeh i den danske madkultur på grundlag af co-creation med brugere bl.a. via et online opskriftsunivers, der gør brug af kunstig intelligens og som animerer brugerne til at bruge tempeh i deres madlavning.










Projekttitel: Climate Feed
Ordning: Innovationsfonden
Mere:
Tang kan bidrage til at reducere drivhusgasudledninger fra landbruget. Forskningsprojektet Climate Feed vil udvikle et tangbaseret fodertilskud med støtte fra Innovationsfonden. Der er et stort potentiale i at reducere køernes udledning af metan og dermed drivhusgasser.
En stor del af landbrugets CO2- og drivhusgasudledning kommer fra drøvtyggende køer: Hver ko bøvser mellem 200-500 liter metan om dagen. Gennem forskningsprojektet Climate Feed går danske forskere og virksomheder sammen om at ændre denne udvikling.
Visse typer tang indeholder stærke antioxidanter og tanniner, som kan hjælpe med at stoppe udviklingen af metan i køernes vomme.
Climate Feed har et projektbudget på 17 millioner kroner, hvoraf 11,7 millioner er doneret af Innovationsfonden. Forskningsprojektet løber fra 2019-2023 og vil udvikle metoder til at dyrke, høste og forarbejde/tørre tang til færdige produkter, såsom pulver eller piller, som landmænd nemt kan tilsætte til kvægets foder. Produktet skal indeholde dokumenterede og stabile aktive stoffer, der reducerer drivhusgasudledninger fra køerne – uden at gå på kompromis med mælkeydelse, smag eller kvalitet.
Læs mere om det på Teknlogisk instituts hjemmeside
Links til alle deltagers hjemmesider
- Food & Bio Cluster Denmark
- Contempehrary
- Dansk Tang
- DTU Aqua
- Aquamind
- Hidrostal A/S
- Havhøst
- Fiskerikajen Engros ApS
- Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
- FREA Solutions ApS
- Venø Seafood ApS
- Norion Consult
- Bispebjerg Hospitals Køkken
- Københavns Kommune – EAT
- Kokken på Kanten
- Teknologisk Institut
- Espersen
- SiccaDania
- KMC
- Plant Jammer
- Københavns Universitet
- Professionshøjskolen Absalon
- GUDP
- Climate Feed
- Innovationsfonden
- Aarhus Universitet
- Vilofoss A/S
- DLG a.m.b.a
- Ocean Rainforest
- DryingMate A/S
- Naturmælk
- Landbrug & Fødevarer – SEGES
- University of Waikato
–
–

