Det lykkedes: Fremtiden for dyrkning af strengetang
Vi er stolte af at kunne meddele, at det nu for første gang er muligt at dyrke strengetang med dokumenteret succes.
Denne milepæl markerer afslutningen på en lang periode med udvikling og test, hvor vi har arbejdet målrettet på at finde de rette metoder til dyrkning. Processen har ikke været nem, men netop derfor er det endnu mere tilfredsstillende at se de gode resultater.
I løbet af året har vi gennemført omfattende testforløb, som nu danner grundlag for at opskalere produktionen i det kommende år. Vores vision er, at dyrkning af strengetang fremover kan bidrage til både bæredygtig fødevareproduktion og en grønnere fremtid.
Vi vil gerne rette en særlig tak til Eric Tamigneaux og hans team fra Cégep de la Gaspésie et des Îles i Canada. Deres vigtige bidrag og ekspertise har haft stor betydning for projektets succes.
Se billederne fra projektet nedenfor og følg med, når vi tager de næste skridt i udviklingen.