Dansk Tang deltager i Michelin-uddelingen og SMAG på Anneberg – 25i25

Anneberg Kulturpark Michelin stjerner

Vi hos Dansk Tang er stolte over at være en del af det store gastronomiske højdepunkt, når Michelin-stjernerne uddeles i Danmark i 2025 – og det hele sker i vores eget Anneberg Kulturpark lige her i Odsherred! Dette er første gang nogensinde, at Michelin-guidens stjerneregn rammer provinsen, og vi er glade for at være med til at sætte fokus på lokal fødevareproduktion – særligt tang.

Se alt det du kan opleve som besøgende lige her

Tang har for længst indtaget køkkener i store dele af verden, og vores danske tang er ingen undtagelse. Mange Michelin-restauranter i Danmark har allerede opdaget tangens unikke smag, tekstur og bæredygtighed – og vi leverer stolt tang til nogle af landets mest anerkendte kokke. Med denne Michelin-begivenhed i Odsherred sætter vi endnu en gang fokus på, hvordan tang og lækker mad går hånd i hånd, når det gælder innovation, smag og ansvarlighed.


En hyldest til dansk gastronomi og råvarer fra havet

Uddelingen af Michelin-stjerner i Danmark 2025 bliver ikke bare en fejring af gastronomi på højt niveau – det bliver også en markering af Odsherred som epicenter for kulinarisk innovation. Dansk Tang deltager med smagsprøver, fortællinger om havets grøntsager og inspiration til, hvordan tang kan bruges i både det klassiske og det moderne køkken.

Vi viser, hvordan man dyrker tang, og vi har taget en masse tang op af vandet, så du kan blive klogere på denne fantastiske råvare.

Besøg os i Anneberg Kulturpark, og oplev, hvordan tang kan løfte enhver ret til stjerneniveau. Vi glæder os til at byde både lokale og besøgende fra hele verden velkommen til en oplevelse, hvor Michelin og tang mødes i smuk harmoni.

Tang snack fra Restaurant MOTA
FOTO – Restaurant MOTA
Smag på Anneberg
FOTO – Anneberg Kulturpark
Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0