Tangbrug set fra kysten

Etablering af tangbrug – udfordringer med Kystdirektoratet

Forord

Kære venner, kolleger, konkurrenter, samarbejdspartnere og hvem der ellers ønsker et grønnere Danmark!

Den langsomme sagsbehandling, det høje depositum og de mange andre ting som i det følgende bliver skitseret, gør det rigtig svært, hvis ikke umuligt, at være tangbonde. Det er både en ulempe for klima, miljø og væksten i vandkants Danmark

Vi har brug for støtte, omtale og handlekraft til at ændre vilkårene omkring danske tangbrug (opdræt af tang i havet).
Systemet fungerer ikke, og det er en katastrofe, at lande som Norge og Frankrig løber med udviklingen, arbejdspladserne og de positive effekter, som tangbrug har på naturen.

Tangbrug må i denne kontekst ikke forveksles med havbrug, hvor der arbejdes med fisk eller muslinger.
Hvis de rigtige forholdsregler er taget, så har tangbrug udelukkende en positiv indvirkning på vandkvalitet, biodiversiteten og CO2-optaget.

Et tangbrug er kendetegnet ved liner i havet, hvorpå tangen gror. Imellem linerne er der sorte bøjer. Hele området er afmærket af fire gule hjørnebøjer.





Informationsboks

Miljøminister Lea Wermelin(A) er flere gange blevet orienteret om udfordringerne. Både af Dansk Tang direkte, men også af Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (A). Desværre uden det har hjulpet.

En række medlemmer af Folketinget, Jacob Jensen (V), Rasmus Horn Langhoff (A) og Egil Fabritius Hulgaard(C), deltager alle i en proces, der skal få miljøministeren i tale. Også Odsherred kommune støtter Dansk Tang i processen. Alle er uforstående over for behandlingen, som Dansk Tang har fået.

I løbet af kort tid vil Egil Fabritius Hulgaard(C) forsøge at præsentere problemerne for Miljøministeriet. Derefter vil der officielt blive stillet flere udvalgsspørgsmål til Miljøministeriet.

Undervandsbillede af tangfarmen ved rørvig
Tangbruget set fra havbunden

Vi ønsker en ændring
Hvis Danmark skal nyde gavn af tang i fremtiden, så er det altafgørende, at der bliver taget hånd om de udfordringer, som bliver skitseret i de følgende afsnit.
Lovgivningen skal afspejle, den tid vi lever i. De grønne forpligtelser, som den danske regering har forpligtet sig til, skal komme til udtryk i lovgivningen (mangel på samme) på dette område. Med andre ord skal tang ikke sammenlignes med muslinge og fiskeopdræt, og de økonomiske barrierer, der senest er blevet indført, skal mindskes kraftigt eller helt fjernes.
Det er også tydeligt, at kystdirektoratet mangler ressourcer og vejledning, hvilket gør dialogen – og i sidste ende eksekveringen -uendelig langsom. Det er der simpelthen nødt til at blive gjort noget ved.
Hvis der ikke bliver lavet store ændringer på disse områder, er det danske tangeventyr slut, før det rigtigt er begyndt.

Tangbrug set fra kysten
Her ses tangbruget fra kysten, det er næsten usynligt, selvom det kun er 80 meter fra land.
For spørgsmål om sagen kontakt Simon på +45 41828970

Der bliver råbt på nye grønne iværksættere. Her et en præsentation af det system, der skulle tage hånd om og hjælpe nye grønne virksomheder på vej.

Tangbruget ved Rørvig

At søge om en tilladelse til at dyrke tang i havet kræver først og fremmest en masse papirarbejde. Dette er forståeligt, men også noget som kræver enorme mængder af tid. Tid, der kunne være brugt langt bedre.
Kystdirektoratet mener selv, at ansøgningsprocessen må tage seks måneder, inkluderet høringsperiode.

I dag har Dansk Tang én tilladelse til at dyrke tang. Den er i farvandet nord for Rørvig havn. Det tog hele 14(!) måneder at få denne tilladelse. Derved var det første år spildt, hvilket betyder, at der hverken blev optaget næringsstoffer eller CO2 det år.

Lige inden tilladelsen blev givet, blev det besluttet, egenhændigt, af Kystdirektoratet, at der fra nu af skulle stilles et depositum på 100.000 DKK til alle tangbrug, så de kan fjernes igen ved en eventuel konkurs.

Vores stædighed gjorde, at vi tog kampen og fik indhentet et tilbud på fjernelse af tangfarmen på 5.625 DKK eks. moms. Det gjorde, at Kystdirektoratet gik med til et depositum på kr. 20.000 DKK.

Et depositum vi stadig ikke har indbetalt, da vi stadig mener, at det er helt urimeligt.
Til sammenligning vil et sådanne tangbrug i Norge kræve et depositum på cirka 3.000 NOK.

Ønsket tangbrug ved Nykøbing Sj

Vi har d. 4. maj 2020 søgt om et tangbrug i et nyt område ved Nykøbing Sjælland på 80*100 meter. Det er et mindre areal, især taget Isefjordens havareal i betragtning. Isefjordens areal er 56.250 gange større end det område ansøgningen dækker.
Sagt på en anden måde, det ansøgte område vil fylde 0.000017% af Isefjorden.

Ansøgningen blev først åbnet af Kystdirektoratet efter to måneder. Efter fire måneder modtog vi et afslag. Dette blev begrundet med rekreative hensyn, som dog ikke blev begrundet yderligere.

Det ansøgte område bliver brugt til absolut intet, hvilket blandt andet Odsherred kommune havde tilkendegivet i ansøgningen. Det samme havde flere andre interessenter, herunder grundejerforeningen, som ligger tættest på området.
Det rykkede ikke på Kystdirektoratets afgørelse.
Vi har efter afslaget inviteret Kystdirektoratet på besøg.
Det tilbud har de takket nej tak til.

Generelt om vores bekymringer og tanker

Vi står i en situation hvor:

1) Ansøgningsprocessen varighed er langt over det dobbelte af, hvad der bliver lovet.

– Tiden på disse ansøgningsprocesser skal ned. Tang er ikke farligt, det er til vores alles bedste.

2) Kystdirektoratet bruger mindst 10 dage på at svare på de mails, man sender til dem.

– Det er næsten umuligt at have en dialog med den hastighed. Det vil, uden det skal blive for komisk, være hurtigere at sende svarene, som breve med postnord.

3) Der skal pludselig stilles kæmpe bankgarantier, før man må dyrke tang i Danmark.

– Vi har herved en situation, hvor det koster kapital at lave bæredygtig produktion i havet. En produktion, som ikke udleder CO2 og næringsstoffer, tværtimod har det en positiv effekt på både klima og miljø!
Hvorimod vi giver tilskud til landbruget, som udleder netop næringsstoffer og CO2. Med den form for logik bliver vi aldrig et grønnere Danmark.

4) Kystdirektoratet er gjort bekendt med disse problemstillinger, dog ønsker de alligevel ikke at komme på besøg og få et indblik i, hvad et tangbrug indebærer. .

– Der er brug for en mere inkluderende dialog, hvor Kystdirektoratet er ude og opleve de processer, de forvalter.

5) Kystdirektoratet kan uden konsekvenser afvise ansøgninger med begrundelser, der ikke en gang er tæt på at have hold i virkeligheden.

– Det siger lidt sig selv, at sådanne afslag er nødt til at bygge på faglige begrundelser, som giver mening sammenholdt med ansøgningen. Når Odsherred kommune og andre brugere af nærliggende områder alle er ude og sige, at det ansøgte område ikke bliver brugt til noget som helst, så er det kritisabelt og faktisk også lidt pinligt at afslaget kan lyde “af rekreative hensyn kan der ikke gives tilladelse til denne placering”.

6) Det er en styrelse, hvis afgørelser af sager går direkte imod tidsånden omkring bæredygtige og lokale fødevarer.

– Der er nødt til at være en sammenhæng, mellem hvad regeringen siger, og hvordan dette forvaltes rundt omkring i Danmark.

7) En styrelse, som stopper væksten af bæredygtig opdræt af fødevarer i havet, herunder CO2 og næringsstofoptag. Tangskovene er ligeledes med til til at øge biodiversiteten blandt dyr og planter. Stort set alle forskere på området er enige i disse argumenter.

– Med de retningslinjer der er nu, så er det helt sikkert, at der om fem år ikke er noget tangdyrkning i Danmark.

8) Tankerne om beskæftigelse i “vandkants” Danmark lider et kæmpe knæk med en forvaltning af lovgivningen, der slet ikke rammer plet.

– Der skal flere arbejdspladser til provinsen, det her er en mulighed, som ikke bliver udnyttet.

9) I dag gives kun fem årige tilladelser til etablering af tangbrug, hvorefter denne skal fornys.

– Det skaber usikkerhed for grønne virksomheder og de investorer, der ønsker at investere i bæredygtige produkter. Der er brug for tilladelser, der løber i mindst 10 år, så risikoen mindskes.

10) Usikkerhed om ansøgningsprocessens varighed skaber dårlige betingelser for nye tangbønder.

– Når en tilladelse gives, så er skal der arbejdes hurtigt. Først skal linerne bestilles (sporerne med nye små stykker tang). Udsætning af liner sker i et meget lille vindue.
Sukkertangen skal f.eks. udsættes i september. Det betyder at får man en tilladelse i f.eks. Juli eller August, så går der over et år før man kan sætte de første liner ud.
Og netop derfor, er det vigtigt at ansøgningen behandles inden for den lovede tidsramme. SÅ ved man som leverandør hvornår man skal indsende ansøgningen.

Herunder ses et overblik, et overblik som viser
hvordan dialogen med kystdirektoratet har været, i de to sager.

Tangbrug ved Rørvig

1. februar 2018 – Efter telefonisk kontakt fremsendes link vedr. ansøgning fra Kystdirektoratet til udfyldelse. Dansk Tang går herefter i gang med at indhentet tilkendegivelser fra forskellige interessenter.

I denne periode kontaktes Kystdirektoratet løbende angående spørgsmål fra vores side omkring ansøgningen.

6. august 2018 – Ansøgning fremsendes til Kystdirektoratet.

Der rykkes herefter for svar pr. telefon. Er ansøgningen modtaget?

3. oktober 2018 – Pr. mail anmodes der om supplerende oplysninger.

10. november 2018 – Fremsendes disse supplerende oplysninger. Automail kommer med besked om at medarbejder holder ferie og er tilbage på kontoret 26. november.

21. december 2018 – Mail fra Kystdirektoratet om yderligere oplysninger. Det er oplysninger om bl.a. placering som tidligere er fremsendt. Nu skal der pludselig angives oplysninger om vurdering af iltforhold og lysforhold. Vi har tidligere skrevet at der i forvejen gror vild sukkertang i området. Præcis af denne årsag ønsker vi denne placering. Herefter skal der også fremsendes forretningsplan, masterplan for vækstpotentiale (hvilket jo giver god mening – men hvorfor efterspørges disse oplysninger først nu?)
Her skriver medarbejderne i mailen første gang: ” Jeg kan oplyse, at der i udgangspunktet vil blive stillet vilkår om sikkerhedsstillelse til fjernelse af anlægget, såfremt dette skulle vise sig at have negative effekter på det omgivende miljø.”

Disse punkter fremsendes til Kystdirektoratet

6. marts 2019 – Mail fra Kystdirektoratet om at Ansøgningen er sendt i høringssvar. Høringsfristen er sat til 3. april 2019.
– Jeg har dags dato sendt jeres ansøgning i høring til vores faste hørings- og orienteringsparter, samt til Hundested-Rørvig Færgefart A/S og Rørvig Havn. Ansøgningen er desuden offentliggjort på vores hjemmeside.

Der rykkes telefonisk efter svar 23. april.

30. april 2019 – mail fra kysdirektoratet –
Jeg skal anmode om jeres bemærkninger til høringssvarene fra Miljøstyrelsen (s. 1) og Søfartsstyrelsen (s. 3), samt bede jer indsende det supplerende materiale, som Søfartsstyrelsen efterspørger. Deadline for vores kommentarer er 14. maj.

1. maj 2019 mail fra kysdirektoratet – Odsherred Kommune fremsender høringssvar.

3. maj 2019 – Odsherred kommune trækker deres høringssvar over for Kystdirektoratet tilbage.

24. mail 2019 – Efter at have været i dialog med lektor Susan Løvstad Holdt fra DTU, Havbiolog Claus Falconi og seniorforsker Annette Bruhn fremsender vi svar til Kystdirektoratet.

6. juni 2019 – Modtagelsen accepteret. Besked om at der vurderes om der mangler yderligere oplysninger.

08. juli 2019 – Mail fra kysdirektoratet: ” Som oplyst telefonisk i fredags er jeg, i forbindelse med gennemgang af sagen, blevet opmærksom på, at der mangler nogle oplysninger, før jeg kan træffe afgørelse. ”
Der skal nu svares på flere spørgsmål – på den igen igen. Sidst i mailen står der.
Yderligere præciseres det at : Inden anlægsarbejdets påbegyndelse skal der, til sikkerhed for opfyldelse af ovenstående vilkår, indsættes X kr. på en spærret konto, med Kystdirektoratet som hæveberettiget. Beløbet kan eventuelt, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles til sikkerhed på anden vis.
Vi har en praksis, der umiddelbart hedder 50.000-100.000 kr., men det endelige beløb fastlægges bl.a. ud fra anlæggets størrelse, samt antal liner, bøjer, ballastblokke mv..

Til slut i mailen står der at ”medarbejderen er på sommerferie og først er tilbage 7. august.

14 august. 2019 – Vi fremsender svar på alle de forskellige spørgsmål.

6 september 2019 – Der rykkes efter svar – Mail fra medarbejder på Kystdirektoratet – Jeg er tilbage 9 september fra ferie.

16 september 2019 – Svar fra Kystdirektoratet.
” På grund af en højt prioriteret opgave er der, på nuværende tidspunkt, desværre ikke mulighed for at kunne sige, hvornår der kan træffes afgørelse i sagen.
Vi beklager eventuelle gener, som dette måtte medføre.
I er velkomne til at kontakte os igen medio oktober for en ny status.”

18 september 2019
Mail til kystdirektoratet – Der ankes omkring nedprioritering. Vi ønsker oplyst hvor der kan ankes.

18 September 2019 – Samme dag
Svar fra Områdechef l Kystzoneforvaltning.. Der har sendt vores anke af 18 september videre.
”Desværre er det sådan, at vi på grund af begrænsede ressourcer er nødt til at prioritere meget hårdt i øjeblikket.
..
Der er ikke tale om, at I er glemt eller nedprioriteret, men alene om, at der, som xxxx helt rigtigt skriver, er en anden hastende sag af betydelig samfundsmæssig væsentlighed, der lige nu har absolut førsteprioritet, nemlig færdiggørelse af afgørelser til den statslige kystbeskyttelsesindsats i DK.
Denne sag er desværre for jer nødt til at komme først i køen, og jeg har ikke muligheder for at prioritere anderledes, men garanterer, at I vil få en afgørelse så snart, det overhovedet er muligt.

7 oktober 2019 Vi har kontaktet borgmester Thomas Adelskov for derigennem at kunne lægge pres på arbejdsgangen. Odsherred Kommune udfærdiger brev til miljøminister Lea Wermelin

21 oktober 2019
Mail fra os til områdechef l Kystzoneforvaltning, der anker om nedprioriteringen. Bl.a. anker vi over den manglende forståelse omkring årstiden for hvornår tangen skal sættes ud. Det er på ingen måde lige meget hvornår det sker.

23 oktober 2019
Svar fra områdechef i Kystzoneforvaltning, der bare skriver at der er forståelse overfor vores frustration, og de vil træffe afgørelse så hurtigt de kan.

23 oktober 2019
Vi svarer områdechef i Kystzoneforvaltning – vi får kun ”elastikker” intet konkret. Vi anker over at der nu er gået 14 måneder siden vi indsendte ansøgningen. Er dette normalt at der skal gå så lang tid.

23 oktober 2019
Svar fra områdechef i Kystzoneforvaltning – Vi ligger højt i bunken, og vi er velkommen til at kontakte ham pr. telefon.

1 november 2019
Prøver flere gange at kontakte områdechef i Kystzoneforvaltning i denne periode telefonisk.

2 november 2019
Områdechef i Kystzoneforvaltning, skriver i mail at han ringer om lidt

2. november 2019 Det spøger stadig med hensyn til deponering af 50.000 – 100.00 i forbindelse med anlægget. I mail til områdechefen stilles der spørgsmål til andre tilladelser der er givet til tangmark hvor der ikke nævnes noget om deponering af beløb i forbindelse med etableringen. Dette har vi endnu ikke fået svar på!!

Der snakkes stadig om deponering af beløb i den dyre ende. Vi har derfor fået tilbud fra en lokal fisker om fjernelse af anlægget. Der fremsendes tilbud fra fiskeren (VVS installatør i Rørvig) Han giver et tilbud på 5.625 ekskl. moms. Vi foreslår derfor deponering af kr. 10.000, hvis der overhoved er lovhjemmel for det?

18 november 2019
Høringssvar fra Søfartsstyrelsen sendes til os for kommentar.

18 november 2019
Der spøges konkret ind til formuleringen ” ansøgning om afmærkning af anlægget”.

29 november 2019
Svar på vores henvendelse – det anbefales fra deres side at vi tager direkte kontakt i søfartsstyrelsen.

10 december 2019
Vi får tilladelse til etablering af tanganlæg. Men dog en midlertidig tilladelse på 5 år. I tilladelsen står der at vi skal deponere 20.000 kr. !! Dette beløb anker vi over men hører intet og vælger derfor at tilbageholde deponeringen.

27 april 2020
Vi spørger ind til deponeringen hvordan det fortolkes.

8 oktober 2020
Vores bankforbindelse spørger ind til deponering, om hvordan den skal foretages. Sparekassen foreslår 3 løsninger.

23 oktober 2020
Medarbejderen vender tilbage vedr. deponering – En løsning der koster gebyrer mv. for os.

25 oktober 2020
Grundet ønske fra naboer om flytningen af tangfarmen, så den ikke genere deres paddelsurfing, får vi hurtig tilladelse til flytningen 300 meter mod Nord.

28 oktober 2020
Vi sender mail til medarbejderen og anker om valg af deponerings løsning, som er den dyreste for os. Hvorfor er ministeriet så usikker på hvilken løsning der skal vælges, er det fordi vi er de første og man derfor ikke kender til tidligere løsninger. Vi fastholder at det er rimeligt at der deponeres kr. 10.000 som ligger tæt op ad det tidligere fremsendte beløb vedr. fjernelse af anlægget.

11 november 2020
Mail fra medarbejderen der fastholder den dyreste deponeringsløsning.

11 november 2020
Vi svarer samme dag omkring det problematiske omkring deponering. Vi foreslår medarbejderen at komme på besøg og se tangfarmen ved selvsyn. Vi ønsker at inddrage dem i hvad det er de laver. Der er mistanke om at de kigger på det som en fiskefarm.

12 november 2020
Vores bankforbindelse er i dialog om det juridiske i de forskellige løsninger vedr. deponering.

20 november 2020
Medarbejderen i kystdirektoratet spørger vores bankforbindelse om de forskellige typer deponering.

Om det ansøgte tangbrug ved Nykøbing Sj

4. maj 2020 – Sendes ansøgning om etablering af havbrug ved Anneberg

13. maj 2020 – Dansk Tang rykker for bekræftelse på indsendt ansøgning.

7. juni 2020 – Dansk Tang spørg om status på den indsendte ansøgning.

11. juni 2020 – Kystdirektoratet skriver at de endnu ikke har haft tid til at kigge på sagen.

14. juni 2020 – Dansk Tang spørg hvad tidshorisonten er på, at kystdirektoratet åbner den tilsendte ansøgning.

8. juli 2020 – Kystdirektoratet kontakter Dansk Tang telefonisk(efter samtalen også på mail) og forklare at de ønsker supplerende oplysninger. Og de påpeger desuden også at det ikke er lovligt at dyrke Gracilaria(invasiv art) i Danmark. Denne påstand er ikke rigtig, da gracilaria i forvejen lever over hele Danmark og har gjort det i mange år. Desuden påpeger Kystdirektoratet at de ikke er tilgængelige før den 6 august, grundet ferie.

9. august 2020 – Dansk Tang sender de efterspurgte supplerende oplysninger.

25. august 2020 – Dansk Tang rykker for svar.

11. september 2020 – Kystdirektoratet giver afslag på ansøgningen grunder “rekreative udnyttelse af søterritoriet”

16. september 2020 – Dansk Tang spørg, hvordan det skal forstås.

22. september 2020 – Dansk Tang rykker for svar.

23. september 2020 – Svarer Kystdirektoratet “Der menes de brugere, der benytter søterritoriet rekreativt, såsom badende, svømmere, SUP’ere, roere, fritidsfiskere m.fl.

Vi er opmærksomme på, at I i ansøgningsmaterialet blandt andet bemærker, at den ønskede placering ikke er til gene for badegæster, da det ikke er et ”brugt” badeområde.

Men det er Kystdirektoratets umiddelbare holdning, at den danske kyststrækning skal “friholdes for anlæg, der kan hindre nuværende og kommende aktiviteter, hvorfor vi skal bede jer genoverveje en placering længere væk fra kysten.

23. september 2020 – Dansk Tang er uforstående over for argumentet. Dette skyldes at området aldrig bruges, til noget som helst.
Både kommune, grundejerforening og Dansk Videncenter for Tang, har tilkendegivet støtte til denne etablering, da det vil kunne gavne hele området.

30. september 2020 – Dansk Tang spørg hvordan vi kommer videre, og hvordan vi undgår de lange svartider fra Kystdirektoratet.

30. september 2020 – Kystdirektoratet oplyser at de ikke ændre på beslutningen, men vi kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet hvis det er.

Deres anbefaling er at flytte tangbruget længere ud på havet, men kan ikke oplyse hvor langt dette er.

30. september 2020 – Dansk Tang spørg hvem der tager sådanne beslutninger, og får telefonisk oplyst at dette gør en lille gruppe i kystdirektoratet, da der er meget lidt lovgivning på området, er det altid en vurderingssag. Dansk Tang spørg hvordan de så skal forsøge at dyrke nye typer af tang, som ikke gror ude på åbent hav, dette mener kystdirektoratet ikke er noget problem, da tang typerne er ligeglade med om det er på dybt eller lavt vand.

Dansk Tang påpeger at der måske er en årsag til at nogle tang typer gror kystnært, og ikke på åbent hav, og vi f.eks. af denne grund ikke ønsker at rykke det ud på åbent hav. Dansk Tang har ligeledes igennem hele processen argumenteret for et kystnært tangbrug, da dette vil være perfekt til undervisning og så er det meget mere bæredygtigt end et tangbrug langt ude på havet.

Samtalen den 30 september, påpeges det ligeledes fra Kystdirektoratets side, at et ikke kommercielt forsknings tangbrug formentlig vil være nemmere at få tilladelse til, hvis dimensionerne ligeledes gøres mindre.
Og fastholder desuden at de ikke ønsker et kommercielt anlæg på denne lokation grundet “rekreative udnyttelse af søterritoriet”.

Hvilke Dansk Tang endnu engang gør klart, ikke kan bruges som et argument, når det omtalte område aldrig har været brugt til noget som helst.

Ansøgningen er nu sat på pause .


Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0